lørdag den 9. oktober 2010

Frugt i øl? Ja, sku!

I dag har vi for første gang lavet øl med frugt.

Det er Kenni som har skaffet al frugten. Solbær og kirsebær kommer fra familiens venner på Fyn. Hindbærene er hentet i frysedisken i Føtex. Bærene er ikke blevet behandlet på nogen måde, andet end at de har været i fryser i hvert fald to måneder.

Mangler en plan for, hvordan vi kan få øllet klaret helt. Man serverer sku ikke en grumset frugtøl!

Frugteventyret ser således ud:
  • 10 liter lambik med 3 kg solbær
  • 10 liter lambik med 2,1 kg hindbær
  • 20 liter belgisk pale ale med 4 kg solbær (eller var det kun 2 kg?)
  • 20 liter xx med 2 kg kirsebær
Tilsætning af frugt betyder også tilsætning af mere sukker. Her er en tabel med indhold over frugter og deres ækvivalerede almindeligt sukkerindhold: http://www.thefruitpages.com/contents.shtml

To kg sure kirsebær svarer derfor til 162 g almindeligt sukker ( 2000 g * 8,1 g/100 g)

Udover at lege med frugt, så smagte vi på en gammel ven ... veninde ... whatever ... en gammel øl som var gemt væk i kælderen; nemlig batch #4 Grace Kelly, som er en belgisk blonde. Fem år gammel! Sødlig med en del frugt i aroma og smag og en alkoholprocent på 7,1 %. Holdt sig ganske godt - alt taget i betragtning, alder samt at det kun var vores fjerde bryg:

Grace Kelly, er flasken til venstre.



2 kommentarer:

  1. Når man tilsætter frugt tilsætter man også mere vand, hvad man skal huske på når man beregner effekten på alkoholprocenten.

    SvarSlet
  2. Det er rigtigt.
    Vi har ikke regnet nye alkoholprocenter ud endnu. Det ser ud til, at 1 kg solbær med sten har en volumen på omkring 3/4 liter. Interessant at se, hvor meget vi stikker om - om tre måneders tid.

    SvarSlet