lørdag den 31. oktober 2009

#53 La Roja Clone

Vi er begge tossede med øl som Duchesse De Bourgogne og Rodenbach, så det er oplagt at lave vores egen. Vi baserer den på en opskrift fra Brew Your Own:  http://www.byo.com/stories/recipes/article/indices/51-recipe-exchange/1680-wood-beer-clones
Ovenstående opskrift er en kloning af Jolly PumpkinsLa Roja. Vi har kun lavet små ændringer i forhold til opskriften.

Vi brygger efter opskriften 3 gange, så vi i alt ender med 60 liter, som vi om nogle uger kan overføre til en stor vinballon. Vi har gang i vores mini-solera-bryg med flandern red. Hurra!

Opskrift
20E - Flanders Red Ale (Lambic & Belgian Style Ale)
OG: 1.064 / est. 1.063
FG: 1.014 / est. 1.018
Alkohol: 6,5% alk. pr. vol.
Bitterhed: 24 IBU
Farve: 28 EBC
Effektivitet: 72 %
Volumen brygget: 23 liter
3,000 kg Pilsner (2 Row) Ger
1,250 kg Pale Malt, Maris Otter
0,600 kg Munich Malt
0,500 kg Wheat Malt, Pale (Weyermann)
0,500 kg Rørsukker
0,400 kg Caramel/Crystal Malt 250 (Fawcett Dark Crystal)
0,014 kg Carafa III
33 g
Hallertauer Mittelfrueh
4.30 %
60 min

33 g
Hallertauer Mittelfrueh
4.30 %
30 min

Roselare Belgian Blend (3763) Wyeast Labs
31/10-09 Brygdag
Startede kl 9:30 og sluttede 17:45.
Denne opskrift har vi brygget 3 gange i dag. 40 liter gæres med Wyeast Roeselare Blend, og 20 med WLP550. Vi havde ikke mere roeselare derfor wlp550 i den sidste. Faktisk nassede vi en roeselare blend af Mads, da vi selv kun havde en.
Batch #1 OG: 1.064 (Roeselare)
Batch #2 OG: 1.060 (Roeselare)
Batch #3 OG: 1.064 (WLP550)

2/11-09 Manglende gæraktivitet
Batch #1 og #2 som fik roeselare blend alene, var efter 48 timer ikke gået i gang med synligt at gære, og spanden lugtede heller ikke af det. Batch #3 har haft en forrygende start, så jeg høstede kräusen fra denne i dag og fordelte på de to. Det er første gang jeg høster gær på kräusen, og jeg er lidt forundret over den fede densitet skummet havde. Jeg kunne fornemme de aktive gærstammer. Total zen-moment.

3/11-09 Bobler igen
Jeg kontrollerede lige om gæringen var i gang her til morgen, og sandelig om der ikke var heftig gæraktivitet. Skruede på termostaten så gæring foregår omkring 20 °C.
Her til aften er der stadig masser af gang i gæringen og temperaturen i skabet er 21 °C. Gæringen holder det varmt. Har sørget for lidt køling.

21/11-09 Begyndelsen på "solera brew"
Alle 3 batches er stukket over på vin-balonen. Den indeholder nu 55-60 liter potentiel flandern red.
SG #1: 1.014 - Klar og med kraftig syrlighed som en ægte kommende flandern rød.
SG #2: 1.015 - Grumset og lysere end de to andre. Klar syrlighed.
SG #3: 1.013 - Helt klar i udseende.
For alle øl gælder, at de har den rigtige farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar