søndag den 3. januar 2010

#55 Bam Perignon

Dette er et 7a's udgave af en nytårsøl. Jaja - den er nok først klar til at drikke til påske, men so what.

Ideen til at lave en nytårsøl kommer efter at have smagt Mikkellers Nelson-Sauvignon som er en fremragende øl. Med vores udgave fokuserer vi på humlesmagen ved brug afburst-hopping, og lader den være knap så bitter. Naturligvis humles den med den New Zealandske humle Nelson Sauvin. Maltsammensætningen er baseret på en imperialized udgave af Bam Biere-opskriften - så vi har skruet op for mængden af malte samt tilføjet sukker.

Planen er, at den skal være (meget) tør. Primærgæringen skal derfor helst få øllet til at ende nede omkring de 1.010, hvorefter the bugs overtager.

Egetræet koges i 30 sekunder for at få tanniner ud af træet. Herefter skal træet trække i hvidvin i 14 dage før det kommer med i gæringsspanden. Har ikke valgt drue endnu.

Vi brygger nedenstående opskrift to gange, så vi i alt får ca 40 liter. For begge gælder, at de gærer med california-gær som primærgær. Herefter får 20 liter Wyeast lambic blend og 20 liter får ren brettanomyces.
Vi forventer, at den kan drikkes allerede 3 måneder efter brygdato.

Update jan 2011: Vi har dumpet begge fade. De smagte ikke som vi ønskede. Efter vi havde proppet enzymer i, var de gæret ned til 0.994. Det gav en lettere alkoholisk smag og nelson sauvin komplementerede overhovedet ikke dette resultat. Den ene var desuden lettere grumset, den anden kunne måske været blevet ok, men aldrig mere. For meget besvær - og vi skulle bruge fadene, så ud med dem.

Opskrift
16C - Saison (Belgian and French Ale)
OG: 1.070 / est. 1.070
FG: 1.004 / est. 1.010
Alkohol: 8,6% alk. pr. vol.
Bitterhed: 31 IBU
Farve: 19 EBC
Effektivitet: 65 %
Volumen brygget: 23 liter
3,000 kg Pilsner
1,500 kg Pale Malt, Maris Otter
1,000 kg Wheat Malt
0,750 kg Chit Malt
0,500 kg Rørsukker
0,250 kg Sugar, Table (Sucrose)
0,150 kg Cara Crystal, 120
0,100 kg Dark Crystal
0,010 kg Carafa III
10 gNelson Sauvin11.50 %60min
50 gNelson Sauvin11.50 %15min
25 gNelson Sauvin11.50 %0min
45 gNelson Sauvin11.50 %14dages tørhumle
1.00 items Protafloc
10.00 gm Oak Chips - American
10.00 gm Oak Chips - French
Safale US 05 (US-05) DCL Yeast
Belgian Lambic Blend (3278) Wyeast Labs
Brettanomyces Bruxellensis (3112) Wyeast Labs
[03-01-2010 Brygdag]
Denne øl er brygget 2 gange. Det har været et gensyn med det gamle "Lund Setup" mit pumpe und alles.
#1: Mæskeskema: 62 °C i 60 minutter, 68 °C i 15 minutter, 76 °C i 10 minutter.
#2: Mæskeskema: 62 °C i 90 minutter, 68 °C i 15 minutter, 76 °C i 10 minutter.
Sukker tilsættes efter humlekogning.

#1 Lidl-gryde
Preboil: 14.4 brix
OG: 18 brix -> 1.072 g/ml
Liter i gærspand: 21

#2 Lund-gryde
Preboil: 14.5 brix
OG: 17 brix -> 1.068 g/ml
Liter i gærspand: 22

Den samlede OG er på 1.070.
Begge spande er iltet og fået primær-gær.
Note til køling: efter vi er begyndt at bruge pladekøler er vi begyndt at få en del "slam" med over i gærspandene. Det må vi vist hellere finde en løsning på. Altså så der ikke kommer så meget slam med over.

Den er blevet en del mørkere end tænkt. Det skyldes lidt en tanketorsk: Bam-opskriften gav en lys øl, som vi nu gerne ville give lidt karamel for at få farve. Nu er denne opskrift ligesom en koncentreret udgave, så den er allerede mørkere. Så med det ekstra karamel er i hvert fald mørk nok. En ting er sikkert: det bliver spændende at opleve, hvordan den smager når den er klar.

[9/1-2010 Måling]
#1
Hydrometer: 1.022
Brix: 10.2, 10.0, 10.1.
Den smager noget sødt, har duft af grannåle/kattepis. Ikke specielt bitter - men den skal også gære en mere ned. Nelson Sauvin humlesmagen er tydelig, men fornemmer at den bliver meget bedre når den bliver tør og fuld af brett.
Den har fået 12 dråber glucose amylase.

#2
Hydrometer: 1.015
Brix: 8.9, 8.9, 9.0

[12/1-2010 Måling]
#1 SG: 1.014; brix: 9.0, 8.9, 8.9
Aromaen er blomst, ananas - og kattepis-lugten er væk. Der er lidt bagegær også.
#2 brix: 8.2, 8.2, 8.2 ~1.012
Har givet den 2 dråber glucose amylase.

[17/1-2010 Omstikning]
For første gang skal vi bruge vores nyindkøbte "Better Bottles".
Før omstiking målte jeg SG:
#1
Hydrometer: 1.002
Brix: 7,2; 7,2; 7,3

#2
Hydrometer: 1.005
Brix: 7,6; 7,8; 7,8

Der er blevet gæret langt ned - og desværre har vi ikke fået brettanomyces i endnu. Vores løsning er, at vi laver 1½ liter malt-ekstrakt på 1.070 som tilsætter brettanomyces. På samme måde laver vi 1½ liter som får lambic blend. Når der er kommet nok smag i mini-øllet blander vi det sammen med det som er på better bottles.

[21/3-2010 tilsat gær og bakterier]
Den ene spand fik blanding med brettanomyces bruxellensis, og den anden lambic blend.

[1/4-2010 tilsat eg]
Tilsæt 20 g eg pr 20 liter. Træet har ligget i hvidvin i 10 dage. Hvidvinen var lavet med druen cabernet savignon.

[1/4-2010 Tørhumling]
Havde 90 g nelson sauvin tilbage - som blev delt mellem de to gæringsflasker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar