fredag den 26. maj 2006

Opus #12 Bonne nuit

Generelt for denne bryg nederst.

03/7-2008 kommentar:
Den smager eddikeagtig - og det er bestemt ikke en god smag. Har intet med en belgisk ale at gøre. Mere en eddikeagtig barleywine.

26.06.2006, flasket:
Ja - den fik altså ikke en måned. 44 flasker a 33cl blev det til.
OG målt til 1021 - så den er faldet hele 1g/ml på 14 dage.
Flasket med 120g sukker, hvilket giver en CO2-volumen på lige omkring 3. Stilen siger 1.9-2.4, så vi er langt forbi; men det er med vilje.
Så fik den også lige 1 gram T-58.



11.06.2006, omstikning og sat i kælder:
Forleden blev der tilsat ekstra gær (T-58), som har gjort, at der er kommet en del flere gærrester i bunden af vores brygspand. Derfor stak vi den om.
Efter omstikning blev den sat ned i kælderen, hvor der er 15grC. Det er planen, at den skal blive stående dernede og modne sig i en måneds tid.




10.06.2006, SG målt:
SG målt: 1022 ~ alkoholprocent/vol på 10.1%. Smagen er en del sprittet, men det er som forventet. Ser ud til at T-58'eren har arbjedet godt. Der var ikke mange store blop - men det har vist ikke gjort noget for effektiviteten for gæren. Der er naturligvis blevet dannet en del mere gærrester - så der skal nok stikkes om en ekstra gang.



Det ender nok med, at vi kun får 14 liter ned i flaske - men mon ikke vi overlever alligevel.





06.06.2006, gær igen igen ...
Har besluttet at bruge T-58 gær alligevel !!
Lavet gærstarter ud af 8g T-58 og 30 g malt ekstrakt. Gærstarteren bliver tilsat brygget i morgen.



04.06.2006, SG målt:
SG målt til 1042 g/ml - så den er kommet ned med 0.005 g/ml på 2½ dag. Der skal vist lidt mere drastige midler i brug her - hvis den skal helt ned på omkring 1020: Køber en ny gær af samme slags som vi brugte før, og få lavet en ny starter. Gæren er WLP 550 fra White Labs. Kan først få gæren på torsdag, men mon ikke semiurten kan klare sig så længe.
- Har i øvrigt droppet tanken om at komme T-58 i i stedet.




01.06.2006, omstukket:
Målte ikke SG før jeg stak, hvilket jeg nok burde have gjort. SG var 1047. SKANDALE! Nå, der må været gået noget galt med gæren, og det mest sandsynlige er vel, at gærstarteren ikke har opformeret gær nok.



Nu får den lov at stå nogle dage til 2. fermentering, og så tager vi en måling mere. Hvis SG ikke er faldet en del, så pitcher vi en omgang T-58 i.





Hvis der er nogen som læser min - på daværende tidspunkt - frygtsomme naive tro på 550eren attenuation, så bær over med mig. Den er i dag på 54%.



28.05.2006, kommentar:
Har gæret lystigt i to dage. Står nu ved 23 gr.C.



Det bliver spændende at se, om 550'eren kan løfte opgaven - og have en god attenuation. Ønsker en tæt på 90.




Efter at have forhørt os lidt på brygforum, har vi besluttet at flaskegære med 1g Safbrew T-58 fra Fermentis.



26.05.2006, brygdag:
Fik ikke vasket nok sukker ud af malten. En prøve viste, at vi stoppede udvaskningen med en SG på ca. 1030. Det er jo fjollet! Skulle have blevet ved noget længere; til en SG på min. 1020 - og bare have kogt overskydende urt af.



23.05.2006, gærstarter:
For første gang prøver vi at lave en gærstarter med æblejuice. Købte en to-liters "16 saftige æbler" (Rynkeby). Hældte 250 ml op i vores målebæger og ca 500ml ned i halsen. Det som blev hældt i målebægeret havde en OG på 1052.
Herefter blev vores gær hældt i (WLP550 leveres i glas-rør og er flydende) - og låget skruet fast igen. Så blev det hele rystet godt.



Planen er *ikke* at putte al æblejuicen+gær ned i vores urt, når den en gang bliver lavet. Pointen er, at gæren får ro natten over til vi skal bruge den, så gærcellerne kan falde til bunds. Det overskydende æblejuice hældes herefter fra - og kun gæren tilsættes.



Generelt:
Formålet er klart at få en kompleks maltsmag - og lande med 18 liter lækker urt.



BU/GU skal ligge tæt på 0.34; eller mellem 0.19-0.48
Opskriften er lavet ud fra en formodet effektivitet på 75%.




Vores boil-volume er sat til 22l (se beregning herunder).



Det betyder, at der skal koges ca. 5 liter urt af i alt. Så der skal koges godt igennem, selv efter vi er færdige med at koge humlen ind.



Grunden til at vi gør det på denne måde skyldes, at vi ønsker at sparge med rigeligt vand.
Rigeligt med vand definerer vi for denne gang til at være 10liter.



Vandmængde ved strike:
Bund + 2*Kg malt = 5l + (2 * 6.5)l = 18l



Sparging mængde: 10l



Samlet vandmængde efter sparging:
Sparge vand + ("gammelt-urt-vand" + "vand i malt") = 10l+(18)l = 28l



Eftersom vi antager, at malten optager 1liter vand pr kg; ender vi med en denne mængde urt, som der skal koges humle ind i:
(28-6,5)l = 22,5l ~> 22 (Beercalc runder nedad).




Desuden:
Vores erfaring med "Lund-gryden" er, at 6,5Kg malt er, hvad vi maksimalt kan håndtere. Det er det som gør udgangspunktet i vandmængde-"beregningerne".



Gæren er blevet startet med 2 liter æblejuice tirdag den 22. maj. OG for juicen var ca. 1052.



En note til gæren, som er noget vi har læst: "can need attention to fully ferment" - det tolker vi som, ryst godt den første dags tid.



Vi har ikke valgt humlen ud fra noget specielt kriterie, andet end, at det var noget vi havde liggende. Bitterheden er lav - så det er ikke så væsentligt.



Igen har vi under fabrikering af denne opskrift læst Gordon Strong's artikel grundigt: http://66.93.20.107/Presentations/Belgian%20Dark%20Strong.pdf



Dark brown sugar: 250g mørk muscovado + 500g lys muscovado









Opdateret: 29.06.2006, 21.43

Ingen kommentarer:

Send en kommentar