Opus #13 Apollo

Vores 13. officielle bryg opkaldt efter Apollo 13.

!! BRUG IKKE OPSKRIFTEN TIL DENNE ØL !!
(Hvis du vil lave en klassisk brown ale)

Oprindeligt skrev vi:

Forventningerne til denne bryg er, at bliver en drikkelig brown ale uden de store armbevægelser. Vi bruger for


første gang en safale S04 fra fermentis som gær. Det er en meget brugt gær, som nogen sværger til - og andre aldrig ville bruge. Nu skal den prøves.

28.05.2006, brygdag:

Aldrig mere bruge humle pellets - de er bare for irriterende: Snask i bunden af vores gryde. Så meget hellere humle i humlesokker.

Det er første gang vi har haft en effektivitet på 80% - ellers har den altid ligget derunder. Måske ikke imponerende for de mange - men for os er det ganske cool. Taget i betragtning at kun 78% af maltet er 100% forgærbart, så ser det ud til at vi er ved at få effektiviteten under kontrol. Een mindre variabel faktor :-)

Jaja - effektivitet er bestemt ikke et mål i sig selv.
Denne gang har vi gjort os ekstra umage ved sparging. Målinger viste, at SG for den sidste urt vi tvang ud af malten var på ca. 1004 - så der er blevet vasket det sukker ud vi kunne.


Mængden af spargevand har været:

(Samlet urt til kogning) - (start mængde) + (vand malt har optaget)


= (26-17+4.5) l

= 13.5 l



01.06.2006, omstukket:

Målte en OG på 1015 - og forventer, at den kommer ned på de 1012 under 2. fermentering.

Det er vist nærmere en black ale mere end det er en brown ale. Efter en uge synes smagen for ristet, hvilket skyldes for meget chocolate malt. 100g må være et nyt maksimum for os for denne type øl.


10.06.2006, kommentar:

Har egentlig bare fået lov at passe sig selv siden omstikning for snart 10 dage siden. Skal flaskes i løbet af næste uge. Har ikke målt SG, da det egentligt er underordnet. Måler den når vi omstikker.



11.06.2006, flasket:

Som vi altid gør før flaskning, så stikker vi lige om.

SG målt til: 1015

Primet med 120g sukker, hvilket skulle give et CO2 rumfang på 2.3.



Den oprindelige tanke var at lave en British Brown Ale. Under udarbejdelse af opskrift blev der fokuseret på, at den lige skulle have den rette kulør. Kuløren skulle justeres med chocolate malt (EBC 800).


- Problem nummer 1: Den blev for mørk.

Enten har vores chocolate malt været på 1800 eller EBC'en på vores karamelmalte passer ikke.

- Problem nummer 2: Smagen.

Ved ikke hvad der blev tænkt - men 6% af den malt som er blevet brugt er chocolate malt; det giver unægteligt en del ristes smag. Til sammenligning kan nævnes, at sidst vi lavede en stout var 3% af bryggen chocolate.

Summa: Humlebitterheden er lavet til en British brown ale, men smagen er nærmere en stout.

Den er bare helt ude af sync - den her.


19.03.2010 Smagning
Tre et halvt år senere: Fint pift da flasken blev åbnet, hældt op i glas, skummet cremet og vedholdende. Den er mørk som en porter, men samtidig klar. Aromaen er primært lidt brændt fra rist og lidt estere, æble. Den smager som en engelsk brown ale der har fået for meget black malt. Humlenbitterheden findes men er ikke skarp, og smagen af humle skal der ledes efter. Ristet bitter eftersmag - lidt irriterende. Let/medium mundfylde. Det her er en black ale.
Det mest opløftende er egentligt, at den har holdt sig så godt i flasken som den har.