tirsdag den 19. april 2011

#70 Humlebid

Vi havde planlagt at medbringe batch #67 Pliny ver. 3 til ølfestivallen 2011. Desværre har den mistet det meste af sin friskhed, så vi satser på, at vi lige præcis kan nå at få lavet en ny som vi kan tage med i stedet. Ølfestivallen er om en måned - så går alt godt, så er det også en superfrisk øl der kommer med. Som en IIPA skal være! Nu har den også fået sit eget navn: "Humlebid".

I forhold til sidst har vi følgende ændringer til opskriften:
  • vi bruger udelukkende humlepellets
  • al humle koges i sokker
  • ingen diastatic malt
  • lidt mere alm sukker; 1000 g mod 800 g sidst (i alt 40 liter)
  • en del mere bitter; sukker tilsættes under gæring i stedet for under kogning 
  • California ale gær i stedet for Dry English gær; ønsket er mindre markant gærsmag
Vores udgangspunkt er stadig opskriften på Pliny the Elder som Vinnie Cilurzo fra Russsian River delte ud til NHC 2009. Den originale opskrift kan findes på Fred Du Jours side.

Opskrift
OG: 1.073
FG: 1.009
Alkohol: 8,4% alk. pr. vol.
Bitterhed: 198 IBU (Tinseth)
Farve: 16 EBC
Effektivitet: 69 %
Volumen efter kogning:  50 liter
14,000 kg Pale Malt
1,000 kg Sugar, Table (Sucrose)
0,650 kg Cara-Pils
0,600 kg Caramel
190 gColumbus15,8 %90min
55 gColumbus15,8 %45min
60 gSimcoe12,2 %30min
60 gCentennial10,0 %0min
140 gSimcoe12,2 %0min
60 gCentennial10,0 %14dages tørhumle
60 gColumbus15,8 %14dages tørhumle
60 gSimcoe12,2 %14dages tørhumle
40 gCentennial10,0 %10dages tørhumle
20 gCentennial10,0 %4dages tørhumle
20 gColumbus15,8 %4dages tørhumle
20 gSimcoe12,2 %4dages tørhumle
1.00 items Protafloc
1.00 items Servomyzes
20.00 gm Gypsum (Calcium Sulfate)
Safale American (US-05) DCL Yeast
7 g kalciumsulfat per 25 liter forkogt vand. Forberedt 75 liter i alt. 85 liter havde været bedre.

19/4-2011 Brygdag. Mæsket ved 65 gC i 90 minutter. Hævet temperaturen til 76 gC via heat exchange og ved at tage urt ud og koge det ved siden af. Herefter blev det hældt tilbage. Vand var forberedt i går - og opstilling klar kl.08.00.
Planlagt gæring er 2-3 dage ved 19 gC. Termostat sat til 19.3-19.5 (den viser lidt forkert). Herefter tilsættes almindeligt sukker temperaturen hæves til 20 gC - og holdes i to dage. Herefter tilsættes første omgang tørhumle - og temperaturen hæves til 21 gC. Det er planen. Lad os se hvad der sker.
OG: 1.066 (bordsukker mangler stadig). Ønsket FG er 1.010-1.012

21/4-2011 En ting er planlægning, noget andet er hvad der sker. I går morges var temperaturen 20 gC og sluttede i går aftes ved 21 gC. I morges viste termostaten 22.4 gC. Det har ikke været muligt at holde den nede. Termostaten viser 0.5 gC for meget, men der er alligevel en risiko for lidt for tydelig alkohol. Krydser fingre. Men der bobles hvert sekund.
Kl 21 Tilsat 1 kg sukker opløst i vand så den samlede volume var to liter. En liter tilsat hver gærspand. Der var stadig gang i gæringen og temperaturen var 21 gC. Skulle måske have ventet lidt med sukkeret til gæringen var stilnet lidt mere af.

23/4-2011 Måling; kun foretaget på den ene som var, SG: 1.017. Det følger meget godt den vi bryggede sidst, som på nuværende tidspunkt var 1.016. Der er ingen ubehaglige alkoholer. California ale gæren er åbenbart en meget tilgivende gær. Synlig gæring aftaget en del. Termostat øget til 21,4-21,6 gC.

24/4-2011 Hver af gærspandene fik 90 g humle; lige dele columbus, centennial og simcoe. Spandene fik en svingtur for at få gæren i gang igen.

27/4-2011 Gravity målt til 1.011 for begge spande. Lidt for kraftig alkohol. Mængden af tørhumle taget i betragtning, er der meget lidt humlearoma.

28/4-2011 Tilsat resten af centennial-humlen; ca 40-50 g.

2/5-2011 Sidste omgang tørhumle tilsat. Hver spand har fået 10 g centennial, 10 g columbus og 10 g simcoe. Der er meget lidt aroma fra de tidligere tørhumlinger. Normalt plejer der at være masser af aroma - men ikke denne gang.

6/5-2011 Omstukket til fade: 1 x 19 liter + 2 x 9 liter. 19 liters fadet er en blanding af de to gærspande og hver af de to 9 liters fade indeholder en af hver. FG for de to gærspande var henholdsvis 1.008 og 1.010. Den på 1.008 virkede en del mere bitter og der var ikke så meget aroma. Det var omvendt for 1.010-udgaven, den havde en kraftig aroma og en mere flad bitterhed (set i forhold til den første).

19/5-2011 Afleveret til Mikkellers Hop Bomb Challenge. Vi placerer naturligvis bedømmelsen her på siden når vi får den tilbage.

21/5-2011 Smagning. Aromaen er forbavsende svag. Det samme gælder også smagen vedrørende humle. Bitterheden til gengæld er helt klart til stede. Alkohollen er en anelse for tydelig. Når den drikkes, sidder man tilbage med en øl som mangler humlesmag og kun en for kraftig bitterhed + lidt irriterende prikkende alkohol. Det skal ses i forhold til den vi bryggede sidst, hvor humlen var i top, men bitterheden manglede lidt samt den måtte gerne gære lidt mere ned.
Der er rigtig meget tørhumling i den her øl, så det er lidt svært at forklare den manglende aroma. Der var to gæringsspande - og i den ene var aromaen til stede, og i den anden var den næsten ikke eksisterende. De to blev blandet. Set i bagklogskabens klare lys, burde den ene have været blevet dumpet. Ydermere har vi filtreret denne øl. Temperaturen var ca 18 gC og det betød, at øllet der kom igennem filteret skummede en del. Om det kan "skyllle" aromaen væk ved jeg ikke, men til en anden gang skal det være kølet godt ned.
Vi har kun brugt pellets hele vejen igennem. Det kunne være interessant at prøve t lave samme øl med blade - i hvert fald når vi kommer til aromadelene: late boil + tørhumling.
Det fad som skal til festival har i forsøgt at tilføre lidt humle ved at putte 50 g centennial (blade) direkte i fadet (i humleposer).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar